Specielt i de tidlige barneår er det vigtigt, at barnet følges tæt m.h.p. nødvendige justeringer og ændringer af ortoser og træning, f.eks. hvert ½ - 1½ år, afhængigt af det enkelte barns behov.
Såfremt der foreslås ortoser, fremstilles disse hos bandagist, efter kommunens forudgående godkendelse/bevilling.
Prisen er kr. 560,- på hver brugt time samt kr. 280,- pr. brugt transporttime + kørselsgodtgørelse efter statens gældende takst.
Rådgivningscentret har et tæt samarbejde med Ortopædkirurgisk afd., Århus Sygehus og Bandagist-Centret i Århus. Rådgivningscentrets fysioterapeut er fast deltager i det ortopædiske specialambulatorium for MMC på Århus Sygehus.
Familiens kommunale sagsbehandler henvender sig til Solbakkens Rådgivningscenter for Bevægelseshandicap vedr. det pågældende barns behov.
Omfanget af indsatsen vil derefter blive vurderet og et tilbud med takst sendes til kommunen. Kommunens bevilling sendes derefter til Rådgivningscentret inden vur- dering/rådgivning iværksættes.