Forudsætningen for at kunne modtage gratis vejledende specialrådgivning og udredning af VISO er, at VISO godkender den enkelte sag som værende så specialiseret og kompliceret, at den er en ”VISO"-sag.
Det er altså sagens kompleksitet, der afgør, om det er en VISO-sag og ikke en generel diagnose som eksempelvis rygmarvsbrok eller cerebral parese.
Med kompleksitet menes antallet og graden af funktionsnedsættelser og problemstillinger, der har indflydelse på den enkeltes situation.
VISO-sager vil typisk være kendetegnet ved, at ekspertisen kun findes et eller meget få steder i landet, eller at medarbejdere ansat forskellige steder i landet skal indgå i løsningen.
Da VISO først er blevet etableret 1. januar 2007 er der endnu ikke overblik over, hvilke sager, der bliver henholdsvis godkendt eller afvist af VISO.
Solbakkens Rådgivningscenter for Bevægelseshandicap har udarbejdet en ansøg- ningsvejledning med en huskeliste over de oplysninger, der som et minimum bør medtages i en ansøgning om specialrådgivning til VISO.
Vejledningen gælder hovedsageligt i forbindelse med førskolebørn (0-6 år) og skolebørn (6-17 år) med et bevægelseshandicap.
Ved godkendelse af ansøgning henviser VISO til den institution, som pga. særlig viden og erfaring er godkendt til at yde specialrådgivning på et afgrænset område. VISO afholder i disse tilfælde udgifterne for ydelserne.