Solbakkens Rådgivningscenter for Bevægelseshandicap (SRB) finder, at begrebet habilitering, bør indføres i Danmark. Begrebet habilitering vil kunne fungere som en referenceramme for kommunernes indsats overfor børn med medfødte lidelser og deres familie. Habilitering danner således grundlaget for en bred og koordineret indsats bl.a i Norge og Sverige.
I Danmark anvender man kun begrebet rehabilitering, der i en ”Hvidbog” udarbejdet af Marselisborgcentret defineres som ”en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Rehabilitering baseres på borgernes hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats”.
Rehabilitering (dvs. genskabelsen af funktion) er kort sagt en bred genop- træningsindsats over for et menneske, der er kommet til skade eller har været syg, med henblik på, at det skal komme så nær som muligt tilbage til dets tidligere formåen. I rehabiliteringen har både behandleren og den, der skal rehabiliteres en forudgående erfaring om, hvad personen tidligere har kunnet gøre og hvordan på en lang række områder. Erfaring om tidligere funktion er med til at sætte mål i rehabiliteringsprocessen, og derfor handler rehabilitering pr. definition mest om voksne.
Habilitering, baserer sig på den samme grundlæggende tankegang, men adskiller sig fra rehabilitering ved, at
Gennem vort arbejde på SRB møder vi ofte en manglende bredde og koordination i kommunernes tilrettelæggelse af indsatsen i forhold til funktionshæmmede børn og deres familie. Det er vor overbevisning, at kommunernes indsats kan bedres, hvis de har en centralt vedtaget referenceramme for habilitering at forholde sig til.