Funktionsforstyrrelserne varierer bl.a. med omfanget af lammelser. Mange klarer sig fysisk godt selv, mens andre har behov for praktisk hjælp til flere af hverdagens gøremål.
Lammelser og nedsat følesans i ben betyder for de fleste, at der er behov for en tidlig speciel skinnebehandling og træning for at opnå en stå-/gangfunktion. Ortopædkirurgiske korrektioner kan også komme på tale. Nogle er afhængige af kørestol, mens andre benytter kørestol som et supplement til gangfunktionen.
De fleste med rygmarvsbrok har vandladningsproblemer og må tømme urinblæren med kateter. Forstyrrelsen af blærens funktion medfører stor risiko for urinvejsinfektioner. Brug af kateter må derfor ofte suppleres med medicinsk behandling og eventuel kirurgisk korrektion. En del har problemer med urininkontinens.
Mange har afføringsproblemer, hvorfor de må anvende stikpiller eller må tømme tarmen ved hjælp af væskeindhældning (højt skyl). Nogle har problemer med afføringsinkontinens.
Hydrocephalus behandles med indoperation af ventil (shunt) til aflastning af overtrykket i hjernevæsken.
Andre forstyrrelser kan eventuelt være spiseproblemer i spædbørnsalderen, søvnforstyrrelser, epilepsi, overvægt, tidlig pubertet og forstyrret seksualfunktion.
Med deres synlige fysiske afvigelser og ofte reducerede funktionsmuligheder vil de i perioder have svære psykiske problemer.
Kognitive og indlæringsmæssige vanskeligheder
Flertallet af personer med rygmarvsbrok har ligeledes kognitive vanskeligheder, som blandt andet betyder indlæringsvanskeligheder og nedsat evne til at kunne strukturere, bearbejde, formidle, huske og koncentrere sig. For at styrke mulighederne for indlæring i skolen og i en senere uddannelse bør der foretages en neuropsykologisk undersøgelse
De kognitive vanskeligheder skal dog ikke forveksles med dårlig intelligens. Langt de fleste børn med rygmarvsbrok integreres i almindelig skoleklasse. En mindre del har dog så store fysiske/intellektuelle vanskeligheder, at de kommer i specialklasse.