Formålet med ordningen er, at en person, på trods af et svært handicap, alligevel skal kunne leve en tilværelse så nær det normale som muligt i egen bolig.
Det er en betingelse, at man er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det betyder, at man f.eks. skal kunne udvælge hjælpere til ansættelse, udarbejde jobbeskrivelser og vagtplaner for hjælperne, oplære nye hjælpere og afholde personalemøder.
Det er desuden en betingelse, at man kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre man indgår aftale om at overføre tilskuddet til en nærstående, en forening eller en privat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne i samråd med den, der modtager hjælpen.