Dag- og fritidsaktiviteter

Absalonsgades medarbejdere yder dig hjælp i forbindelse med din bolig. I praksis betyder det, at vi forventer, at du har gang i dag- og fritidsaktiviteter.

Dagaktiviteter

Når du flytter ind i Absalonsgade, skal det meget gerne være besluttet, hvad du skal beskæftige dig med om dagen.

Du afgør selv, sammen med din sagsbehandler, hvilken dagsbeskæftigelse der er relevant og mulig for dig.

Hvis du på et tidspunkt ønsker dig nye udfordringer i forhold til dagbeskæftigelse, støtter vi dig gerne med at søge alternative muligheder.

Fritidsaktiviteter

Dine fritidsaktiviteter behøver ikke være planlagt på forhånd, og kan selvfølgelig løbende tilpasses dine ønsler og behov.

Du vælger selvfølgelig selv dine fritidsaktiviteter.

Absalonsgades medarbejdere har kendskab til en lang række aktiviteter fx indenfor idræt, musik og foreningsliv.

Solbakkens har en Fritidsskole der også kan benyttes.

Ledsagerordning

Hvis du har behov for ledsagelse til fritidsaktiviteter, kan du søge ledsagerordning om op til 15 timers ledsagelse om måneden.

Du bestemmer selv, hvilke aktiviteter, du vil ledsages til. Det kan fx. være til faste ugentlige aktiviteter som svømning, ridning eller til byture, biografbesøg, private fester og diskotek. Eventuelle udgifter i forbindelse med ledsagelse skal du selv betale.

Absalonsgades medarbejdere tilbyder dig ledsagelse til aktiviteter, hvor du har behov for støtte og vejledning. Det kan fx være ledsagelse til læge- og specialistbesøg, bankbesøg og møder med det offentlige.

Transport

  • Hvis du har et dagtilbud, er det som udgangspunkt dagtilbudet, der skal dække din transport hertil.
  • Hvis du har et skåne- eller flexjob skal du benytte egen bil eller offentlige transportmidler.
  • Transport til dine fritidsaktiviteter kan bevilges som handicapkørsel op til 200 ture om året.
  • Vi støtter dig gerne i at søge relevante transportordninger.

Praktiske oplysninger Absalonsgade

Personalekontor
Absalonsgade 30 A
8000 Århus C
tlf. 87 13 41 34
e-mail: absalon.solbakken@msb.aarhus.dk
Medarbejdere 22 48 08 74
Afdelingsleder 22 73 29 95
Kort

Beboernes telefon

Som beboer opretter du selv telefon- og evt. internetforbindelse, hvorfra du også kommer i kontakt med medarbejderne.

Vi vejleder dig med henblik på en sikker opkaldsforbindelse, så du altid kan komme i kontakt med os.

Visitation

Visitation til Boenheden på Solbakken foregår via Aarhus Kommune.