Agtelse for værdighed
At agte for beboerens værdighed handler om at anerkende beboeren som uerstattelig og som uendeligt værdifuld.
Værdighed er ikke noget, man først skal gøre sig fortjent til gennem en særlig indsats, eller noget man kan opnå i kraft af særlige egenskaber. Værdighed handler således om at blive anerkendt uden forbehold. Når vi agter for en beboers værdighed, overvejer vi, om vi f.eks. skal fortælle en usoigneret beboer, at han trænger til et bad, om vi skal fortælle en beboer der går med nissehue i september at det er uden for sæsonen og om vi skal sige til en beboer, at han har pletter på sit tøj.
Når jeg reflekterer over princippet om værdig- hed bør jeg som ansat:
- Gribe ind, når det vurderes, at beboerens værdighed er truet, f.eks. i situationer hvor beboeren ydmyges eller behandles på en nedværdigende måde.
- Vurdere, om det gavner beboeren at konfrontere ham med, at han f.eks. lugter dårligt, er usoigneret eller har et beskidt hjem. Være opmærksom på, om beboeren trives, og hvis ikke, om der er forhold, der kunne være anderledes.
- Undgå handlinger, der direkte eller indirekte fører til ydmygelse og nedværdigelse af beboeren.